Arkæologer og detektiver

Måske har du ikke tænkt over det før, men arkæologer og detektiver har faktisk en masse til fælles. Ordet "at detektere" betyder nemlig "at afdække" og det er præcis det en arkæolog gør, når han eller hun fjerner jordlag efter jordlag og bevæger sig nedad for at lære om fortiden (stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid, middelalder og Nyere Tid).

Ligesom den berømte detektiv Sherlock Holmes kan arkæologer indimellem være nødt til at bruge en lup, eller et mikroskop, når fundene skal kigges nøje efter. Arkæologer gemmer sig også ligesom detektiver, fordi de ofte graver et dybt hul, som de efterfølgende registrerer på kryds og tværs. Arkæologerne kommer først op igen, når de har fået svar på alle (eller næsten alle) deres spørgsmål.

Nysgerrighed og fantasi

Vil man være en god arkæolog er det et godt udgangspunkt, at man er nysgerrig og har en god fantasi. Man skal have lyst til at lede og måske lede meget længe, før man finder noget spændende. Når man så har fundet noget, skal man have fantasi til at forestille sig, hvordan og af hvem det er blevet brugt og oprindeligt har set ud. Meget af det arkæologer finder i jorden er gået i stykker eller er slet ikke til at genkende, fordi det netop har ligget i jorden meget længe.

Arkæolog på andre måder

Der er også dem, der kalder sig bygningsarkæologer. De graver ikke nødvendigvis huller i jorden, men kigger på rester af bygninger, som stadig står, måske let forfaldne, men dog synlige for enhver. F.eks. er mange af landets kirker helt tilbage fra middelalderen. Selvom de stadig står næsten som dengang i middelalderen kan meget være ændret både indeni og udenpå kirken. Så skal arkæologen igen til at lege detektiv.

Marinarkæologer graver ikke i jord men i sand og vand. De har som udgangspunkt taget et dykkercertifikat og dykker f.eks. ned til gamle skibsvrag, som de graver fri af havbunden og herefter opmåler og tegner.

Der er også dem, man kalder for "skrivebordsarkæologer". De har helt opgivet at bevæge sig ned i et jordhul og befinder sig bedst bag ved et skrivebord, hvor de sidder og forsker måske i de udgravningsresultater, de selv eller andre er kommet frem til.