b-DitBesøg

Vinterferie på Borgen

  • Kom og fordyb dig i museets udstillinger, se film og hør gode historier om middelalderens Vordingborg.
  • I Børnenes Borgcenter er der mulighed for, at forsegle vigtige dokumenter, lave tinsmykker, skindpunge, slå mønter og meget meget andet.
  • Der inviteres til fri leg i riddersalen. Prøv vores rustninger, våben og middelalderdragter og giv jeres eget bidrag til historien om Vordingborg, Danmarks største og vigtigste rigsborg. Spørg evt. Formidleren.
  • Besøg også vores museumsbutik og se, hvad de handelsrejsende har bragt med sig fra nær og fjern, - eller nyd en lille forfriskning i cafeèn
  • Snemand/sneskulptur konkurrence med flotte præmier og gratis varm hyldedrik til at varme sig på!

Hvis vejret vil det?! - Det ville det!

Se vinderen her >>

Afholder Borgcentret sne-skulptur-konkurrence på borgterrænet i vinterferien. Vi satser på masser af gratis byggemateriale fra oven. Kom og lav din helt egen snedronning- eller -konge og vind æren samt gavekort til Handelsstandsforeningen på DKK 500,- Måske ender vi med en hel skulpturpark - hvem ved?

Åbningstider for Børnenes Borgcenter i vinterferien:

Mandag 15. til fredag 19. februar kl. 10 - 15, begge dage inkl.

Snekaellinger1Om varsler

Nytårsaften 2009 var der måneformørkelse. Snestorme har hærget landet, og bælterne har været frosset til eller i hvert fald næsten. Vinteren har været hård i år - næsten som at læse Sjællandske krønike, der omhandler hændelser, som skete i middelalderen. Dengang tog man varsler af naturen. Tegn på himmelen og ekstreme vejrsituationer kunne varsle om, at menneskene ikke havde opført sig ordentligt i forhold til deres gud, og at dommedag var nært forestående. Når der skete noget, man ikke kunne forstå, eller der kom trusler udefra, søgte man ly under borgens beskyttende mure. I dag ved vi heldigvis bedre, - og dog!

Skulle det gå helt galt og bare for en sikkerheds skyld, holder vi borgporten på klem i børnenes vinterferie.

Et varsel for kyndelmisse, 2. februar fortæller os: hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden så vil foråret snart være på vej. Alligevel vil vi love, at hvis der stadig er godt med sne i vinterferien, afholder vi en konkurrence om den flotteste, mest kreative eller anderledes snemand/ sneskulptur.

Kom og bliv sysselsat i vinterferien!
Danmarks Borgcenter/Museet i Vordingborg

 


Museerne.dk Slotsruinen 1 4760 Vordingborg Tlf.:+45 55 37 25 54
Skriv til Museerne