|
|
|
![]()
Jomfrutårnet (5) mod sydøst er næsten helt væk, men der er indrettet en dejlig udsigtsplatform på stedet. Udsigten herfra er meget smuk og illustrerer fint, hvorfor borgen blev lagt netop her: Kystskrænten nedenfor synes næsten uindtagelig, og fra tårnets tinder kunne man overvåge al sejlads mellem “Sydhavsøerne” og Sjælland.
Bygninger I højborgens nordøstre hjørne ligger kældrene til yderligere to bygninger. Kældrene er tidligst opført i 1400-tallet og har sikkert tilhørt de bygninger der på prospekt kaldes Øster-Sal.Den ene kælder langs østre ringmur kaldes Vinkælderen (6), fordi den har et gulv med afløbsrender, der måske har tjent til at opsamle dryp fra vintønderne. I 1997-98 udgravedes borgens ældste, stenbyggede Palatium (8), den kongelige residens fra omkring år 1200. Palatiet er dækket til igen efter udgravningen, men det ligger lige under græsset op mod den søndre ringmur. Det har to kælderrum i øst og et køkkenafsnit i vest. Den næsten 30 m lange bygning er sandsynligvis blevet revet ned senest omkring år 1500. Måske var det her Valdemar Sejr underskrev Jyske Lov i 1241. Højborgens ringmure, kældre og palatium er altså fra forskellig tid, men meget tyder på, at bygningerne på højborgen er blevet udskiftet omkring år 1500. |
| © Copyright |
|
Skriv til Museerne |