Valdemar Atterdag – en kongelig skæbne

Omkring 1320 fødte Kristoffer II’s dronning, Eufemia en lille søn, der fik navnet Valdemar. Han var hendes 6. barn og 3. søn. Det stod ingen steder skrevet, at han skulle blive en af Danmarks mest interessante konger.

Da lille Valde var 4 år gammel blev hans 16-årige storesøster, Margrete, gift. Brylluppet stod ved juletid i Vordingborg og brudgommen var den 10-årige Ludwig, der året før var blevet udnævnt til markgreve af Brandenburg af sin far den tysk-romerske konge, Ludwig IV. – Et typisk eksempel på et politisk ægteskab, der kan i hvert fald ikke have været meget kærlighed mellem en 10-årig dreng og et 16-årigt pigebarn. Gæsterne blev julen over og festlighederne blev også brugt til politiske forhandlinger mellem de udenlandske gæster med den danske konge som mellemmand.

Fra magt til nederlag 

Allerede 2 år efter, i 1326, var Kristoffers magt vendt til totalt nederlag. Kongen flygtede fra Vordingborg og drog med sine to yngste sønner i eksil i Rostock. Den ældste søn og medkonge, Erik var taget til fange efter en belejring af Tårnborg og havde måttet ombytte sit ”gyldne diadem med jernbøjlen”. Hele Danmark var besat af eller pantsat til grev Gerhard af Rendsborg og Johan af Pløn.

Da Kristoffer efter to års forløb vendte tilbage til Danmark i et forsøg på at genvinde riget efterlod han den lille Valdemar hos storesøster Margrete, hvis svigerfar samme år var blevet tysk-romersk kejser. Her, ved kejserens hof, voksede Valdemar op og fik en fyrstelig opdragelse.

Læs videre her >>