Valdemar Sejr

Da Valdemar Sejr i 1202 blev konge efter sin storebror Knud VI, overtog han et rige i vækst.
Store dele af den sydlige Østersøkyst med Lübeck som kronjuvel var netop kommet under dansk styre. Men den nye konge lod det ikke blive ved det.

Erobringerne fortsattes mod øst. Med Andreas Sunesen, pavens personlige stedfortræder ved sin side, vandt han Estland i 1219.

Dannebrog falder ned fra himlen

Valdemar Sejr, der var konge fra 1202 til sin død på Vordingborg i 1241 stod i spidsen for de danske kors- og erobringstog til Estland. Historien om Dannebrog, der faldt ned fra himlen, knytter sig til danskernes vigtigste kamp i den forbindelse, nemlig Slaget ved Lyndanaisse uden for Tallin d. 15. juni (Valdemarsdag), 1219. Esterne overfaldt den totalt uforberedte danske lejr om aftenen, efter at danskerne havde spist aftensmad. Danskerne kæmpede heroisk mens pavens ven, pønitar og leder af missionen i Baltikum og Norden, Anders Sunesen bad til Gud om dansk fremgang. Så længe, Anders havde armene hævet til bøn, gik det fremragende for danskerne, men når han blev træt og måtte sænke armene gik det skidt. Til sidst var han så udmattet, at han råbte til Gud om et tegn på, hvordan det skulle gå – og så dalede Dannebrog ned fra himlen. Slaget blev vundet og Estland blev dansk. Denne begivenhed mindes hvert år den 15. juni på Valdemarsdag. Faktisk har de danske konger siden Valdemar den Store brugt Dannebrog som fane. I begyndelsen sikkert kun i forbindelse med korstogene. Fanen er afbildet på en mønt fra omkring 11**. Hvad enten Dannebrog er fra 1219 eller 115* er det verdens ældste nationalfane.
Dannebrog betyder ”den røde dug”. Den røde farve blev udvundet af en bestemt type gran, gran hedder på tysk ”Tanne”.

Læs mere