Vordingborg – militær forlægning igennem århundreder

1 – OG – 2 – OG – 3 – OG… brølene synes ingen ende at tage. Rekrutter iført røde joggingdragter kæmper med armbøjninger i det kolde og fugtige græs på Vordingborgs Ruinterræn, som siden 1915 har huset et museum i dag kaldet Danmarks Borgcenter. Armbøjningerne ligner en alternativ form for ”pustepause” undervejs i den daglige løbetur.

De gentagne brøl sætter arkæologens tanker i gang og danner billeder på nethinden af middelalderlige, våbenføre soldater i kongens tjeneste i færd med at forberede sig på et af de utallige togter, dog næppe med armbøjninger, men med andre former for fysiske udfoldelser, der også både styrker kampånden og giver sved på panden. Jeg er tilbage i den tid, hvor den nationale hærstyrke kaldtes for ledingsflåden og samledes på Vordingborg, når kongen kaldte til samling forud for en af sine ekspeditioner.

Nok er der løbet meget vand igennem Storstrømmen siden da, men organiseringen af den danske hær har tydelige rødder i den middelalderlige fortid og endda længe før denne. I 250 år, fra midten af 1100-tallet til slutningen af 1300-tallet, lå et af kongens vigtigste administrative og ”militære” centre i Vordingborg. Der var næppe nogen, der dengang forestillede sig, at byen et mindre årtusinde senere fortsat ville være base for en militær forlægning og central for udsending af soldater.

Artikel af cand.mag. Dorthe Danner Lund, museumsinspektør på Danmarks Borgcenter, Vordingborg

Læs mere om Vordingborgs militærhistorie:

>> Fra Warthung til Warthingburg og Orthunga Urbs
>> Det ældste borgbyggeri
>> Ledingsflåden
>> En moderne Østersøborg
>> Borgens udbygning og endeligt
>> Tradition og fornyelse