|
|
|
![]() LedingsflådenØen Masnedø ud for Vordingborg var stedet, hvor ledingsflåden samledes før afgang over Storstrømmen og Østersøen. Ordet ledingsflåde er et udtryk for landets daværende forsvarsflåde indkaldt af kongen, bestående af lokalt udvalgte, våbenføre mænd, i modsætning til den flåde som drog på udlandstogter, der bestod af frivillige soldater. Organiseringen af kongens leding er interessant, fordi den vidner om århundreders måske tusinder af års hærorganisering. I dag taler vi ikke så meget om inddelingen i herreder, som vi taler om kommuner. Herredsinddelingen er imidlertid det nærmeste vi kommer middelalderens kommuner. Ordet herred er sammensat af ordene ”hær” og ”råde”, af nogle oversat til ”hærområde”, men i praksis fungerede herrederne som retskredse og sæder for herredsting. De var underinddelt i såkaldte Skipæn (”ordne” = organisering) som igen var underinddelt i hafnæ (havne = ejendom). Når kongen kaldte til expeditio eller leding, som vel i dag bedst kan sidestilles med at blive indkaldt til session, skulle hver hafnæ stille med en mand til skibets besætning og det blev i sidste ende til mange mænd eller en stor samlet flåde. Kongens expeditio behøvede dog ikke at foregå af vandvejene men kunne også udelukkende være en landaktion med en ridderenhed til hest.
>> Fra Warthung til Warthingburg og Orthunga Urbs |
|
|
| © Copyright |
|
Skriv til Museerne |