Fra Warthung til Warthingburg og Orthunga Urbs

Navnet Vordingborg klinger unægteligt af fæstning og det er da også borgen, der har lagt navn til den i dag eksisterende by. Den tidligste nedskrevne omtale af Vordingborg med borgens - og bynavnets nævnelse kendes fra et dokument fra 1194.

Navnet er foruden endelsen ”-borg” opstået af den overfor liggende halvø, Oringe, der igennem flere årtusinder har afskærmet og beskyttet en naturhavn og den istidsknold, hvor borgen senere kom til at ligge. Oringe oversættes af stednavneforskere med navnet Warthung, der betyder ”stedet med vagtposten”. En betegnelse, der med al tydelighed signalerer, at stedet var betydningsfuldt og værd at bevogte før de legendariske Valdemarer´s indtog.

De arkæologiske udgravninger, der er foretaget på Vordingborg i løbet af de sidste 100 år har givet indikationer af, at stedet har haft såvel en stormandsgård som en kirke i den tidligste kristne tid placeret omtrent der, hvor selve højborgen senere kom til at ligge. Det er fundet af kristne begravelser, der understreger tilstedeværelsen af en kirke. Sporene af stormandsgården er mere sparsomme, primært indikeret af et hegnsforløb og brændt lerklining fra en husvæg, samt kraftige formodninger om stedets centrale betydning. Hvem stormanden var, melder historien ikke noget om, men hans gård blev desuden også nedlagt, måske nedbrændt for at gøre plads til noget større, formentlig den første kongeborg eller sagt på en anden måde det første Vording-borg.

<< Tilbage

>> Det ældste borgbyggeri
>> Ledingsflåden
>> En moderne Østersøborg
>> Borgens udbygning og endeligt
>> Tradition og fornyelse