Arkæologiske udgravninger på Borgruinen i Vordingborg

Gennem mange år har Dorthe Wille-Jørgensen forestået arkæologiske undersøgelser på borgen. Som følge heraf, begynder der nu at tegne sig et rimeligt sikkert billede af, hvordan borgen udviklede sig fra en vikingetids kongsgård over en lille træborg i tidlig middelalder til Danmarks største borg under Valdemar Atterdag i midten af 1300-tallet.

Udgravninger sommeren 2009

Mange munkesten og teglbrokker senere…
Sommerens udgravninger på Vordingborg er bragt til ende, tilbage står at færdigtegne og - registrere alt, hvad der er fremdraget og siden hen stykke foto, tegninger, beskrivelser, fund og andre observationer sammen for at kunne konkludere noget endeligt.

Kælder og køkken
Årets udgravningskampagne havde fokus på bygninger langs indersiden af den østre ringmur syd for Gåsetårnet. Bygningerne, hvis oprindelige funktion vi ikke kender, blev udgravet af Nationalmuseet første gang i begyndelsen af 1900-tallet. Det drejer sig om 2 mindre rum, hvoraf det ene kan have fungeret som kælderrum, mens det andet kan have haft en køkkenlignende funktion baseret på, at rummet er lavt beliggende, en kort munkestenstrappe fører ned til det, samt at der ligger en fin brostensbelægning med en sivebrønd i den ene ende. Desværre var brostensbelægningen og sivebrønden meget fundfattige og gav os ingen klare ideer om, hvad der er foregået i det lille rum. Til gengæld stod det ved udgravning af ”kælderen” klart, at da man for 100 år siden udgravede på dette sted, lod man også ringmuren genopføre fra fundamentstensniveau. Størstedelen af stenene man har anvendt er nemlig tydeligvis ”moderne” munkesten.

Brolægningen med sivebrønden og th."kælderen".

Måske Danmarks største middelalderlige lagerbygning
Foruden bygningerne langs ringmuren, udgravedes NV hjørnet af det, der formentlig er den hidtil størst sete bygning på en dansk middelalderborg! Bygningen kan høre til Valdemar Atterdags udbygning af borgen i 1360´erne, men kan også være senere. Den måler 18 x 43 meter, har et stort rum og for enderne to små rum, hvoraf det ene støder op til førnævnte bygninger. Hvad bygningen har været anvendt til, står foreløbig hen i det uvisse, men fundet af mundblikket til en sværdskede, understøtter vores formodninger om, at det var her, at en del af kongens mandskab holdte til og hvor man opbevarede våben og andet krigsmateriel. Lidt syd for denne bygning ligger en anden meget stor halbygning, hvor heste og vogne kan have været opstillet. De to bygninger er adskilt af en forholdsvis smal portåbning i ringmuren betragtet som en udfaldsport.

Dårligt eller hastigt byggeri
Gennemgående for det murværk, der er blevet fritlagt, gælder at det er i en dårlig forfatning og at skaderne er opstået allerede i middelalderen. Flere steder ses store sætninger, som blandt andet kan skyldes dårlig fundering, at byggeriet er gået stærkt og at man ikke har været fuldt ud bevidst om de dimensioner man byggede i eks. kan et enormt tagværk som man må forestille sig på den store ”lagerbygning”, have tynget murene så meget i knæ, at de er begyndt at slå fra.

Hvorfor genudgrave?
Grunden til, at vi genudgraver på steder, hvor Nationalmuseets medarbejdere allerede var for ca. 100 år siden skyldes, at vi indimellem undrer os over det forhåndenværende materiale i form af tegninger, fotos og notesoptegnelser fra dengang og synes, at vi mangler uddybende svar på vores undren. Derudover benytter vi i dag andre metoder til at indmåle og registrere og har helt andre tekniske hjælpemidler til rådighed, end man havde dengang. Derfor håber vi, at vores genudgravninger kan give et mere nuanceret billede af borgens ruiner og hjælpe os til at forstå detaljer, som ikke tidligere er beskrevet.

Udgravninger sommeren 2008

Fra den 21. juli til den 8. august gravede vores arkæologer igen på Slotsruinen i Vordingborg. Målet med årets udgravninger var endeligt at fastlægge, om kirken har haft et tårn eller ej. Derfor blev kirketomtens fundamenter studeret intenst.

Det viste sig, at kirkens vestgavl var særdeles kraftigt funderet. Oprindeligt har der være 3 lag næsten 1 m store sten - de fleste er dog blevet fjernet i 1700-tallet, da kirken blev revet ned. Et så kraftigt fundament må alt andet lige have understøttet en høj og tung mur, så selv om fundamenterne langs nord og sydsiden ikke var specielt voldsomme, må man konkludere, at kirken er blevet bygget MED et bredt vesttårn. Tårnet må være blevet revet ned i 1300-tallet; måske i forbindelse med, at Valdemar Atterdag omdannede kirken til sit private kapel.

Til stor overraskelse for os var der adskillige skeletbegravelser inde i kirkerummet. Nationalmuseet udgravede denne del af kirketomten i 1895, og de registrerede mange begravelser, men de har åbenbart ikke taget skeletterne op. Da vi kun havde 3 uger til udgravningen, valgt vi at gøre som dengang: Vi registrerede gravene, men lod skeletterne ligge for eftertiden.