b-OmDanmarksBorgcenter

Borgcenter

Projekt Borgcenter

Vordingborg var i middelalderen magtens centrum. Her blev konger kronet og begravet. Borgterrænet dirrer af sagn, dramatik og storhed. Internationalt orienterede konger fastlagde rigets udenrigspolitik, grundlagde nationens identitet og skabte det retssamfund, som vores demokrati hviler på.

Vordingborg er i høj grad stedet for tilblivelsen af staten Danmark og Danmarks identitet.

Borge, konger & magt

Danmarks fremtidige Borgcenter vil give borgen sin retmæssige plads i Danmarkshistorien tilbage. Der skal udvikles et histoarium, der gør det til en europæisk attraktion, og et internationalt forskningscenter - en storslået historiefabrik, der vil flytte grænserne for formidling. Fokus bliver konger borge og magt - og støbningen af det moderne Danmark.

Eventyr i arkitekturen

Planerne omfatter et velkomstcenter og en udstillingsbygning på 2500 kvm - en arkitektonisk attraktion med et ydre særpræg og et dynamisk indre. Borgruinen, gåsetårnet, havnen med pælespærringer skal genoplives, fortælles og vises. Sidst men ikke mindst skal vandet tilbage i voldgravene.


Museerne.dk Slotsruinen 1 4760 Vordingborg Tlf.:+45 55 37 25 54
Skriv til Museerne