Emil og træmand nr. 100 | Danmarks Borgcenter

Emil og træmand nr. 100

Sted: 
Danmarks Borgcenter
Dato: 
Søndag, 18 august, 2019 - 10:30 til 11:15

På vores smukke borgterræn kan du og din familie den 18. august kl. 10.30 opleve teaterstykket Emil og træmand nr. 100. Stykket bliver opført af Teater Aspendos og er tro mod Astrid Lindgrens fortælling om den frække Emil fra Lønneberg. 

Teater Aspendos har turneret med forestillingen i 10 år og ønsker at lave en nærværende fortælling der både kan vække genkendelse hos faste Emil-fans, men også være en introduktion til fortællingen for nye børn. Målet er at formidle Astrid Lindgrens fantastiske sprog og fine historie – og minde om, at Emil måske nok er film og tv - og musical - men først om fremmest gode historier … i nogen rigtig gode bøger!

Så tag dine børn og børnebørn under armen og kom og nyd et smaddersjovt teaterstykke. Vi garanterer, at I uanset alder er godt underholdt.


Billetten koster 25 kr. pr. person og kan købes her eller hos vores kollega på dagen. 

Entré: 
25