Kong Valdemars ridt

Et stjerneløb på Vordingborg.

Kong Valdemar Atterdag var en af danmarkshistoriens vigtigste og største konger. Han regerede Danmark med hård hånd fra 1340 til 1375. Kongens mest berømte borg er Vordingborg, som han byggede om til en mægtig pragtborg.

Selvom det er mange hundrede år siden Valdemar Atterdag døde og blev stedt til hvile her på borgen, så siges det, at han stadig spøger på Vordingborg! Kong Valdemar Atterdag var nemlig en stor konge, så mægtig at han siges at have modsagt selveste Gud. Men dét slipper man ikke godt fra! Derfor er Kong Valdemar Atterdag dømt til for evigt hver nat at ride fra Vordingborg til Gurre slot. Med sig har han alle sine jagthunde. Det er ganske vist! 

”Kong Valdemars ridt” er et lærerigt aktivitetsløb med masser af tempo og faglig udfordring. Ikke mindst kommer I hele vejen rundt om Vordingborgs unikke og fantastiske historie. Bogstaveligt talt! Og hvem ved ... måske løber Atterdag med!

Forløbsbeskrivelse og læringsmål findes her (åbner i ny fane).

Varighed: 1,5 time
Pris: 500 kr.
Bestil: undervisning@museerne.dk