En Underlig Krig - Nyt & Gammelt 1914-18. Foredrag

Sted: 
Kornerups Rådhus, Vordingborg
Dato: 
Torsdag, 14 april, 2016 -
19:00 til 21:00

Den Store Krig 1914 - 18 er på mange måder en underlig affære. På den ene side er det på rigtig mange punkter en “første gang”-krig, hvor en lang række nye våben ser dagens lys. Giftgas, flammekastere, fly, tanks osv. er alle direkte afledt af den store krig. På den anden side er der i den samme krig rigtig mange elementer der peger mod fortiden - helt tilbage til middelalderen!

Første Verdenskrig peger både bagud og fremad. I foredraget ser vi nærmere på en række overraskende (og ind imellem ret underholdende) eksempler på begge dele.

 

2016 er hundredeåret for de to største og mest grusomme slag under 1. Verdenskrig, Verdun og Somme, og Danmarks Borgcenter lægger op til en spændende foredragsrække om 1. Verdenskrig med historiker og formidler Kåre Johannessen.

Krigen 1914-18 er en langt vigtigere begivenhed end de fleste er klar over; den har nemlig tegnet hele det 20. århundrede, og således formet dén tid, vi lever i nu. I den anledning tilbydes foråret igennem en række på tre foredrag, der hver især fortæller om aspekter af Den Store Krig - og sætter den i et lidt andet lys, end man nok er vant til at høre. Vores billede af krigen er i meget høj grad præget af myter og vaneforestillinger, og er et rigtig godt eksempel på at det altid er sejrherren der skriver historien.

Sted: Kornerups Rådhus, Algade 97, 4760 Vordingborg. 

For gangbesværede er der lift til 1. sal samt handicaptoilet i stueetagen. 

Der er teleslynge i foredragssalen.

Pris: 75 kr / 60 kr for årskortholdere (husk årskort)

Gebyr 10 kr på alle billetter.

Der serveres en kop kaffe/te og småkager i pausen.

Køb billetten i god tid på Danmarks Borgcenter og Møns Museum eller bestil den online.

Kontakt cj@museerne.dk for yderligere information.

 Køb billet 

Entré: 
75 kr / 60 kr