Historier om Sydøstdanmark – Vordingborg, magtens centrum i middelalderen

Sted: 
Danmarks Borgcenter
Dato: 
Søndag, 30 april, 2017 -
17:00 til 21:00
Fortidsmindedag søndag d. 30. april kl. 17.00-21.00. Arrangement om sen middelalder på Danmarks Borgcenter, Slotsruinen 1, 4760 Vordingborg
 
I middelalderen var Vordingborg magtens ultimative centrum. Det var det foretrukne sted for tidens største konger, og borgen blev gentagne gange udbygget og forstærket som værn mod fjenden fra syd. Det var også her at Danmarks første grundlov, Jyske Lov, blev underskrevet. 
 
Vi starter med en omvisning på borgen med profilforsker og middelalderarkæolog Nanna Holm Gade. Alle er velkomne og det er gratis at deltage i omvisningen kl. 17. Mødested ved billetsalget på Danmarks Borgcenter.
 
Middagsarrangement
 
Efter omvisningen er der middag i Restaurant Borgen, inspireret af middelalderens smag og ingredienser. Afslutningsvis ser vi dagens afsnit af DRs Danmarkshistorie sammen. Profilforsker Nanna Holm vil runde arrangementet af og svare på spørgsmål.   
 
Prisen for middagsarrangementet er 250 kr pr person og billetter kan købes online her samt på Danmarks Borgcenter (fra d. 8. april), Møns Museum, Næstved Museum og Køge Museum.
 
2017 er udråbt som Historiens År. DR har sat alle sejl til og fra foråret ruller en nyproduceret Danmarkshistorie over tv-skærmene i den bedste sendetid søndag aften kl. 20.00. Over hele landet vil fortiden bliver markeret og fejret med nye udstillinger, skæve tiltag, diskussion og debat. På Museum Sydøstdanmark synes vi, at historien skal opleves der, hvor den skete! Tag derfor med os på besøg i fortiden: til gravhøje og offermoser, i arkiverne og på magasin, på byvandring og omvisninger i vores udstillinger samt meget meget mere. Vi fortæller de nære og lokale Historier om Danmark ved en perlerække af arrangementer, som tematisk passer til tv-serien. 
 
Se mange flere spændende arrangementer på www.museerne.dk/historieromsydoestdanmark
Entré: 
250 kr