Byen ved borgen

I 2015 har Vordingborg 600-års jubilæum som købstad. I den anledning har vi udgivet en bog om byen, der omkranser den borg, vi har vores daglige gang på.

Bogen hedder "Byen ved borgen", og er formet som en række nedslag i Vordingborgs 600-årige historie som købstad.

Bogen tager dig med på forskellige vandringer gennem byen, hvor fortællingerne vokser ud af pladser, bygninger, volde og tomter, som du møder på din vej.

Du møder middelalderens by. Du møder de store arbejdspladser, der har præget byen gennem tiden: Jernbanen, Oringe hospital, kasernen, slagteriet og mange andre.
Og du møder kendte og ukendte vordingborgensere: Sygeplejersker, fabrikanter, byfogeder og borgmestre, jernbanearbejdere, apotekere, husholdningselever og brobisser.

Vi sætter bogen på hylden på 600-årsdagen for Vordingborgs anerkendelse som købstad; nemlig 12. december 2015.

Bogen er spækket med billeder fra før og nu, indeholder 144 sider og koster kr. 249,-

Du kan forudbestille bogen ved at skrive en mail til hbj@museerne.dk