Sommer på Borgen | Danmarks Borgcenter

Sommer på Borgen

Sommeren er kommet til Borgen, og der er masser at opleve for hele familien - uanset om solen skinner, eller det regner. Den kæmpestore borgruin, det topmoderne udstillingshus og den hyggelige café giver rigeligt at lave en hel formiddag eller eftermiddag.

 
Det skal I opleve i sommer på Danmarks Borgcenter
 
  • - Fortællingerne om middelalderens Borge, Konger og Magt
    Oplev de unikke genstande fra middelalderen og deres spændende fortællinger i udstillingsbygningen med museets anmelderroste iPad-guide.
  • - De vildeste opfindelser i Rethink War
    Mød fire opfindelser fra de sidste 1000 år, der har ændret hele vores verden. Få fortællingen med iPad-guiden eller få dem præsenteret på en guidet tur.

  • - Borgens mest kendte tårn; Gåsetårnet
    Tag turen op i det 30 meter høje Gåsetårn fra 1360'erne og få overblikket over den imponerende borg.
  • - Den uindtagelige Kongernes Borg
    Tag turen rundt på middelalderens største kongeborg og se den genskabt i VR på iPad-guiden. Eller få fortællingerne på en 1 time lang guidet tur.
    Der er også masser af muligheder for bare at finde et fredeligt og skyggefuldt sted med udsigt over vandet - ideelt til madkurven.
  • - Hands-on med middelalderen i Børnenes Borgcenter.
    Prøv selv middelalderens våben - og hvordan du beskytter dig mod dem. Eller lav den store familieturnering i kongespil. 
    Børnenes Borgcenter er mest for børn i alderen 3-90 og er et gratis tilbud for alle.
  • - Kaffe med de kendte i Café Borgen
    Køl ned med en kop iskold iskaffe, saft eller en is og få en god bid at spise i Café Borgen; Valdemars og Margretes stamcafé.

Mens du drikker byens bedste kaffe kan du planlægge resten af din dag ved stranden, i byen eller noget helt tredje på Museum Sydøstdanmark eller i SydkystDanmark.