Find vejen til Hedeby! Efterårsferie på Danmarks Borgcenter | Danmarks Borgcenter

Find vejen til Hedeby! Efterårsferie på Danmarks Borgcenter

Sted: 
Danmarks Borgcenter
Dato: 
Mandag, 16 oktober, 2017 - 11:00 til Fredag, 20 oktober, 2017 - 15:00

I Vikingetiden var det både svært og farligt at bevæge sig over land, hvis man skulle fra ét sted til et andet. Landet var fyldt med store skove, moser og røvere, og der var ingen rigtige veje eller broer. Så det var meget nemmere at sejle, og det var vikingerne mestre i. De havde ikke bare de fantastiske vikingeskibe, som kunne sejle både på floder og over havene -  vikingerne var også dygtige og modige søfolk. Og så var vikingerne mestre i at finde vej.

I skolernes efterårsferie kan både små og store vikinger selv prøve kræfter med at skulle finde vej over havet til Hedeby. Brug vikingetidens kompas, navigér efter stjernerne og find kendte steder på land i vores vikingeløb, Find vejen til Hedeby!, rundt på borgterrænet. Undervejs er der masser af aktiviteter – både ude og inde – med værksteder, fortællinger og opgaver til vikinger i alle aldre. Du kan blandt andet bygge dit eget skib og prøvesejle det i voldgraven.

Og så er der naturligvis museets store udstilling; Vikingernes Metropol med 2.000 af de største skatte fra vikingetidens største handelsplads i Hedeby.

Alle kan være med - tag varmt tøj på, inviter hele familien med og afsæt bare det meste af dagen – for der bliver nok at lave…

- Vikingeløbet Find vejen til Hedeby!, hvor du lærer at bruge fortællinger, stjernerne, kompasset og landkendinger til at navigere rundt på havet.
- Bag et dejligt snobrød eller en pandekage til turen
- Byg dit eget vikingeskib 
- Tegn og mal i værkstederne
- Udstillingen Vikingernes Metropol
- Udsigten over vejen til Vordingborg fra Gåsetårnet
- Få byens bedste kaffe, kakao og kage i Café Borgen

En feriebillet til børn koster 100 kr og inkluderer (næsten) alt: bygge en træbåd, bage et snobrød eller en pandekage, låne en Ipadguide, adgang til vikingeudstillingen og Gåsetårnet, vikingeløbet Find vejen til Hedeby!, og meget mere.

Børn med sæsonkort 2017 betaler 40 kr for feriebilletten.

Er ikke inkluderet i feriebilletten: Aktiviteter i Børnenes Borgcenter (slå mønt, rulle lys etc.). Det koster en tillægsbillet på 40 kr for to valgfrie aktiviteter.

Gratis omvisninger i udstillingen Vikingernes Metropol mod forevisning af billet til museet. Lørdag d. 14.10 og søndag d. 15.10 samt lørdag d. 21.10 og søndag d. 22.10. Alle dage kl. 13 - 14. Mødested foran billetsalget.

Åbningstider i efterårsferien:

Danmarks Borgcenter: alle dage kl. 10 – 16

Find vejen til Hedeby, aktiviteter og Børnenes Borgcenter: mandag til fredag kl. 11 – 15

Øvrige billetpriser http://www.danmarksborgcenter.dk/da/besog-os

Parkering og Find vej