Omvisninger i Vikingernes Metropol | Danmarks Borgcenter

Omvisninger i Vikingernes Metropol

Sted: 
Danmarks Borgcenter
Dato: 
Tirsdag, 5 december, 2017 - 13:00 til Søndag, 17 december, 2017 - 14:00

Vikingerne drager snart hjemad til jul, og i den anledning vil museets afdelingsleder, Thomas Tram Pedersen, gerne give en ekstra oplevelse til alle gæster. 

Frem til den 17. december vil der hver dag kl 13 være en guidet rundvisning i udstillingen med masser af fortællinger om vikingetiden, og hvordan vikingetiden har været med til at skabe Danmark, som vi kender det idag. En del af vores juletraditioner stammer faktisk tilbage til vikingernes solhverv, og dem kan man stifte nærmere bekendtskab med på den guidede tur. Samtidig er der naturligvis mulighed for også at opleve udstillingen og dens fantastiske fortællinger med museets iPad-guide. Begge dele kan man opleve til en særlig god pris.

Det er kun udstillingen Vikingernes Metropol, der lukker den 17. december. Resten af Danmarks Borgcenter holder stadig åbent, og der vil hele vinteren være adgang til Gåsetårnet og borgruinen, og der vil være åbent i museets café og butik.

Hen over vinteren bygger Danmarks Borgcenter en helt ny udstilling op, der åbner i påsken 2018. 

Omvisninger i udstillingen:

Tirsdag-søndag 5-17. december: kl 13-14 (mandag lukket)

Priser:
Almindelig adgang til museet m. iPad og guidet tur:               Voksne 100/ børn 50 kr.      

Almindelig adgang til museet u. iPad med guidet tur:              Voksne  90/ børn 40 kr.

Gratis adgang med sæson- eller årskort.